Gå til hovedindhold

Thorsager - Nørregade/Industrivej

Attraktivt erhvervsareal med 5 min. til motortrafikvejen og kort afstand til Aarhus, Randers, Grenaa og motorvejsnettet. Grundens størrelse tilpasses efter købers ønske!

Indhold

    Købsaftale og fortrydelsesblanket

    5 min. fra Motortrafikvejen finder vi dette regulære erhvervsområde.

    Erhvervsområdet ved Nørregade er velegnet til mange former for erhverv og ligger trafikalt og eksponeringsmæssigt godt ved Ryomvej. Her er god forbindelse til de overordnede veje (5 km. til motortrafikvejen). Ligeledes har Thorsager eget letbanestop.

    Området ligger nordøst for Hornslet med va. 11 km. til Djurslandsmotorvejen mod Aarhus/E45.

    Arealet er velegnet til mange formål, bl.a. lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomheder.

    Områdets areal udgør 9.304 m², herunder 330 m² vej. Arealet kan udstykkes efter købers ønske, ned til min. 2.000 m².

    Grunden er omfattet af Lokalplan 31, Erhvervsområde Thorsager.

    Mindsteprisen er nedsat til 53 kr. pr. m² ekskl. moms

    Tilslutningsafgifter:

    Tilslutningsafgifter for el, kloak, vand og varme skal betales direkte til forsyningsselskaberne, og du skal derfor hente priser hos dem:

    Fjernvarme: Priser (thorsagerfjernvarme.dk)

    Læs mere om kloakpriser på AquaDjurs ved at klikke her

    Læs mere om elpriser på KONSTANT ved at klikke her

    Læs mere om vandpriser på thorsvand.dk ved at klikke her

    Thorsager er en by i udvikling med ca. 1.300 indbyggere. 

    Byens vokseværk hænger helt sikkert sammen med den korte afstand til Aarhus, og området er kun blevet mere attraktivt med åbningen af letbaneforbindelsen med halvtime drift mod Aarhus og Grenå. Ligeledes busforbindelser til Rønde og Ryomgård. 

    Byen har kendt for at have Jyllands eneste Rundkirke og rummer bl.a. en stor og velfungerende brugs, skole samt børnehave.

    Hvis I drømmer om at placere virksomheden i en kommune, der tager erhvervslivet seriøst, så skal I vælge Syddjurs Kommune.

    Syddjurs Kommune etablerede i 2023 Erhvervsenheden, som arbejder tværgående, opsøgende og løsningsorienteret med en bred vifte af opgaver rettet mod etablerede og kommende virksomheder. Indsatsen skal skabe endnu bedre forudsætninger og rammer for vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv og en mere effektiv og værdiskabende opgaveløsning og sagsbehandling. Det er samtidig en målsætning, at flere iværksættere etablerer sig i Syddjurs Kommune.

    Erhvervsenheden består af 7 medarbejdere fra forskellige afdelinger i Syddjurs Kommunes administration, både udviklings- og myndighedsopgaver. Alle arbejder de med indsatser, der kredser om erhvervslivets behov på forskellig vis.

    Enheden kan kontaktes på erhverv@syddjurs.dk / tlf. 87 53 54 00.

     Læs mere om erhverv på ved at klikke her