Gå til hovedindhold

Egens - Molsvej 55

Du får en parcelhusgrund i hyggeligt landsbymiljø i Egens tæt på naturskønne Egens Vig

Indhold

    Købsaftale og fortrydelsesblanket

    Byggegrunden på Molsvej 55 i Egens består af de to matrikelnumre 27c og 27 d Egens By, Egens. Matrikel nr. 27c har et areal på 608 m2, heraf vej 33 m2, og 27d har et arael på 37 m2. Grunden har tidligere været bebygget, og Syddjurs Kommune har foranlediget bebyggelsen nedrevet, så grunden nu henstår ubebygget.

    Matrikel 27d er registreret som forurenet på vidensniveau 2. Der er ikke registreret forurening på matrikel 27c.

    Grunden er omfattet af kommuneplanramme 4.10.BE5 - "Blandet bolig og erhverv, Egens", og er beliggende i landzone. Der kan efter ansøgning forventes meddelt landzonetilladelse og byggetilladelse til enten bolig eller erhverv, eller både bolig og erhverv. Ifølge kommuneplanrammen må der være erhverv i miljøklasse 1 eller 2. Team Byggeri oplyser, der ikke er en mere præcis tekst om bebyggelsens udformning, men indgår altid gerne i en forhåndsdialog. Der kan forventes landzonetilladelse, hvis byggeriet overholder kommuneplanrammen og bygningsreglementet.

    Spørgsmål vedrørende byggeri på grunden stilles til byggeri@syddjurs.dk

    Der er tinglyst servitut om byggepligt, tilbageskødningspligt betingelser for videresalg på grunden, hvorefter køber skal påbegynde bebyggelse senest 2 år efter overtagelsesdagen og afslutte byggeriet senest 3 år efter overtagelsesdagen. 

    Grunden udbydes til salg for 80.000 kr. Den anførte pris er mindsteprisen.

    Grunden sælges med sælgers ansvarsfraskrivelse for jordbundsforhold og eventuel forurening. 

    Tilslutningsafgifter

    Prisen er eksklusiv tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og varme. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne. Køber skal betale tilslutningsafgifter direkte til forsyningsselskaberne. Såfremt Syddjurs Kommune har betalt tilslutningsafgifter, opkræves disse hos køber ud over købesummen. For yderligere oplysninger vedrørende tilslutning til forsyningsselskaber henvises til de lokale selskaber i områderne, hvor grunden er beliggende.

    I området omkring Egens er der muligheder indenfor dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Så du kan let få dine børn passet i trygge omgivelser tæt på jeres hjem.

    Nærmeste skole er Syddjurs Friskole, der ligger i Egens. I Rønde og Knebel, der begge ligger ligger ca. 6 km fra Egens, er der mulighed for skolegang i kommunale skole. 

    Læs mere om dagtilbud, skole og SFO på Syddjurs.dk.

    Egens er en hyggelig landsby beliggende naturskønt ved Egens Vig.