Skørring - Kirstinedalsvej
På Kirstinedalsvej får du en beliggenhed i det landlige Skørring tæt på Aarhus
Indhold
Dokumenter om Kirstinedalsvej
På Kirstinedalsvej får du en grund i landlige omgivelser, hvor der vil være mulighed for byggeri med udsigt til natur.
De oplyste priser er mindstepriser.
Her bliver du en del af et lille, charmerende bysamfund, hvor der både er fritidsklub, sportsklub, forsamlingshus, spisested, vuggestue, børnehave og folkeskole.
Området er beliggende i landzone, og er omfattet af kommuneplanramme 7.9.B2 , der angiver en bebyggelsesprocent på 30, bebyggelse i halvanden etage og maksimalt i 8,5 meters højde.
Læs kommunalplanramme 7.9.B2 ved at klikke her
Flere er grundene er højt beliggende, hvor der vil være mulighed for byggeri med udsigt.
Der må opføres og indrettes én bolig på hver parcel.
Der er tinglyst servitut på grundene, hvorefter køber har pligt til at påbegynde bebyggelse senest to år efter overtagelsesdatoen og færdiggøre byggeriet senest tre år efter år overtagelsesdatoen.
Tilslutningsafgifter
Alle priser er eksklusiv tilslutningsbidrag til kloak, el og vand. Syddjurs Kommune har betalt tilslutningsbidrag for kloak, el og vand med i alt kr. 110.606,98 inkl. moms, som skal betales ud over købesummen.
I Skørring er der en velfungerende folkeskole og en integreret daginstitution. Her finder du også IF-Ådalen, som har et stort udbud af fritidsaktiviteter.
Skørring er en mindre landsby med cirka 190 indbyggere. Byen består af ældre gårde og nyere parcelhuse.
Sammen med Lime udgør Skørring et bysamfund, som tilbyder hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner. Lime rummer en dagligvarehandel, mens offentlig service i form af folkeskole, daginstitutioner og idrætshal med multibane findes i Skørring.
Skørring ligger 34 km. (34 min.) fra Aarhus C, 23 km. (24 min.) fra Randers og 45 km (41 min.) fra Grenaa.
Aarhus Lufthavn ligger i en afstand af 27 km. (25 min.) fra byen, og det gør, at man kan være i København på blot 1,5 time. Eller komme hurtigt på ferie til Europa.
Klar til at købe eller reservere?
Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.
Praktisk information
Her kan du finde information omkring køb af byggegrunde og byggeri i Syddjurs kommune, herunder jura, klimavenligt byggeri og info om købsprocessen.