Gå til hovedindhold

Tirstrup - Markrundingen og Rådhusbakken

På Markrundingen og Rådhusbakken bliver du en del af et nyt boligkvarter, der huser mange børnefamilier, hvor der er let adgang til idrætsfaciliteter og skov.

Indhold

    Købsaftale og fortrydelsesblanket

    Få luft under vingerne og flyt til Tirstrup, hvor du kan få fingrene i en byggegrund i et børnevenligt område.

    Markrundingen er et område, der er ideelt for børnefamilier, da der er nem adgang til idrætshallen i Tirstrup, som ligger lige i baghaven. Alle grunde er plane med græsbeplantning.

    Samtidig er der let adgang til de attraktive, store skovarealer syd for byen, som rummer et stort sommerhusområde.

    I denne udstykning må du bygge på op til 35 % af grunden i én etage med udnyttelig tagetage i op til 7,5 meters højde.

    Byggegrundene på Markrundingen er omfattet af lokalplan 257.

    Rådhusbakken er højt beliggende ud til åbne, dyrkede marker. Nr. 55 og 57 er de to sidste grunde i udstykningen og den ene (55) har sydvendt udsigt ned over byen og nr. 57, som ligger højest ud over markerne og byen. Begge grunde er skrånende  mod syd , og beplantningen er græs. Begge er lyse og regulære syd/vest vendte grunde med mulighed for masser af sol.  

    Tilslutningsafgifter

    Priserne er inkl. tilslutningsafgifter til vand og kloak.

    Tilslutningsbidrag til el kan ses på KONSTANTS hjemmeside ved at klikke her. 

    I området omkring Markrundingen og Rådhusbakken har du børnepasning indenfor kort rækkevidde. Der er dagplejere i området og i Rosmus er der en integreret institution i form af Rosmus Børnehus med vuggestue og børnehave. I Rosmus er der også en folkeskole, som ligger 6 kilometer væk, hvor der går gode busforbindelser til. De nærmeste gymnasier ligger i Rønde og Grenaa. I Tirstrup ligger Tirstrup Idrætsefterskole, som tilfører byen liv i kraft af dens elevers synlighed i bybilledet.

    Læs mere om dagtilbud, skole og SFO på Syddjurs.dk.

    Tirstrup er en landsby med cirka 500 indbyggere, gode indkøbsmuligheder, servicestationer, plejehjem, efterskole, idrætshal og børnehave.

    Der er god mulighed for et rigt fritidsliv, idet idrætshallen tilbyder badminton, zumba, håndbold, fodbold og andre aktiviteter.

    I tilknytning til hallen ligger det velfungerende forsamlingshus - Birkehuset.

    Tirstrup ligger 43 km. (39 min.) fra Aarhus C, 50 km. (45 min.) fra Randers og 20 km (19 min.) fra Grenaa.

    Aarhus Lufthavn ligger blot 5 km (6 min.) fra byen, og det gør, at du kan være i København på blot 1,15 time. Eller komme hurtigt på ferie til Europa.