Hvad er med i prisen?

Når du køber en parcelhusgrund af Syddjurs Kommune, står vi for at byggemodne grunden – altså at få kloak- vand- og andre forsyningsledninger ført frem til grunden. Dette betyder, at du overtager en byggeklar grund. Der er dog en række ting, der ikke er inkluderet i prisen, det kan du læse nærmere om nedenfor. 

 
Hvad er ikke med i prisen

Tilslutningsbidrag

Priserne for grundene er i de fleste udstykninger eksklusiv tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og varme. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne.

I forbindelse med byggemodning af grundene betaler Syddjurs Kommune som oftest tilslutningsafgifterne for el, vand, varme og kloak. 

Under omtalen af udstykningen kan du se, hvad Syddjurs Kommune har betalt i tilslutningsafgifter. Hvis du vælger at købe grunden, skal du betale dette beløb til Syddjurs Kommune i tillæg til købesummen.

Hvis du som køber skal betale tilslutningsafgifter direkte til forsyningsselskaberne, står det på omtalen af udstykningen på hjemmesiden eller på købsaftalen.

I nogle få udstykninger er tilslutningsbidrag helt eller delvist inkluderet i købesummen, og det vil fremgå af omtalen af udstykningen på hjemmesiden, hvilke tilslutningsbidrag, der er inkluderet i købesummen og også, hvilke tilslutningsbidrag, der eventuelt skal betales ud over købesummen. 

 

 

 

Forsyningsanlæg og forsyningsledninger af enhver art på grunden.

Det gælder også ledningsføring fra et kabelskab til grundens skel, når kabelskabet ikke er placeret i grundens skel.

Fjernvarme.

Grundene forsynes med fjernvarme. Prisen herfor udregnes efter, hvor man placerer bygninger samt, hvor mange m2 man bygger.

Tilslutningsafgift og stik til fællesantenne, internet/fiberbredbånd og telefon.

Afgiften skal betales til det forsyningsselskab, der står for dækningen af området. I skal selv søge oplysning om, hvem udbyderen er.

Derudover indeholder prisen ikke:

  • Kloaksystemet inden for det solgte areals skel.
  • Samtlige stikledninger på grunden.
  • Vandstik fra målerbrønd til bygning.

Få besked, når der
kommer nye byggegrunde

Giv os din e-mailadresse, så holder vi dig orienteret, når vi har nye interessante udstykninger i udbud.