Rønde

Kappelgårdparken

Udstykninger, der i øjeblikket er i udbud:
Nedenstående grunde er til salg  
Vær opmærksom på udbudsregler og vilkår
Jura: Når du vil bygge i Syddjurs
 
Klik for at bruge kortet
 
Fakta

Om udstykningen

I Kappelgårdparken får du en velbeliggende villagrund i et etableret kvarter. Udstykningen ligger i Rønde Nord – på den anden side af Smouenvej og Baunehøjparken. Området er beliggende på arealerne fra den gamle gård Kappelgården, der har lagt navn til udstykningen.  

Fakta

Indkøb, institutioner og fritidstilbud

I området omkring Kappelgårdparken er der flere muligheder indenfor dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Så du kan let få dine børn passet i trygge omgivelser tæt på jeres hjem.

Fakta

Om lokalområdet

Rønde er en handelsby med specialforretninger og gode supermarkeder og restauranter. Bag handelsgaden ligger den smukke bypark med en stor naturplads, hvor familien kan boltre sig.

 
Klik for at bruge kortet
 

Klar til at købe eller reservere?

Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.  

Kontakt os

Christina Birkved
Christina Birkved
Juridisk chefkonsulent
+45 87 53 64 56
Skriv til os
 
Om udstykning

Her kan du få fingre i en byggegrund i et naturskønt område.

I Kappelgårdparken får du en velbeliggende villagrund i et allerede etableret kvarter. Grundene udgør tredje etape af villagrunde i Kappelgårdparken. Udstykningen ligger i Rønde Nord – på den anden side af Smouenvej og Baunehøjparken. Området er beliggende på arealerne fra den gamle gård Kappelgården, der har lagt navn til udstykningen.  

Landskabet omkring Kappelgårdparken er også en del af udstykningens styrker. Du får udsigt til et kuperet landskab og vand.

I henhold til lokalplanen må udstykningen kun anvendes til helårsbeboelse som åben-lav boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse eller dobbelthuse).

Der er tinglyst servitut om byggepligt på grundene, hvorefter bebyggelse skal påbegyndes senest 2 år efter overtagelsesdagen og færdigmeldes senest 3 år efter overtagelsesdagen. 

I denne udstykning må du bygge på op til 25 procent af grunden og i op til 2 etager med kælder under terræn.  

Spørgsmål vedrørende byggeri rettes til byggeri@syddjurs.dk

Lokalplan 71

Området er omfattet af lokalplan 71, Landskabsbyen Rønde Nord. I henhold til lokalplanen må området kun anvendes til helårsbeboelse som åben-lav boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse eller dobbelthuse). Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25%, og bygninger må opføres med 1, 1½ eller to etager samt kælder under terræn. Ingen bygningsfacade må fremstå som tre hele etager. 

Fortidsmindelinje

Tre grunde i 3. etape er delvis omfattet af en fortdismindelinje. Fortidsmindelinjen er indtegnet på kortet, som du finder under "dokumenter om Kappelgårdparken" på denne side.  Købere skal derfor være opmærksomme på, at fortidsmindelinjen betyder, at der ikke må bygges eller placeres hegn på den del af de tre grunde, der er omfattet af fortidsmindelinjen. Det er muligt at ansøge Syddjurs Kommune om dispensation fra fortidsmindelinjen, men det ikke ikke på forhånd stilles i udsigt, at dispensation bliver opnået. Ansøgning om dispensation kan sendes til natur.miljoe@syddjurs.dk. 

Nikkelforekomst

I forbindelse med byggemodning af de 14 grunde i 3. etape blev der foretaget 4 prøver af opgravet jord. Den ene af disse prøver har vist forekomst af nikkel, der overskred grænseværdien. Der blev efterfølgende foretaget en prøve fra hver grund for at undersøge for nikkelforekomst. Ingen af disse prøver viste forhøjet forekomst af nikkel på grundene. Prøveresultaterne findes under "dokumenter om Kappelgårdparken" på denne side og der er også et notat om mistanke om naturlig forekomst at nikkel i jorden på parcellerne 57 - 83.

Tilslutningsbidrag

Alle priser er eksklusiv tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og varme. Størrelsen af disse udgifter er fastsat af forsyningsselskaberne. I forbindelse med byggemodning af grundene har Syddjurs Kommune betalt tilslutningsafgift for el, vand, varme og kloak.

Syddjurs Kommune har betalt 134.745,61 kr. pr. grund inkl. moms i tilslutningsbidrag for kloak, el, vand og varme. Ved køb af en grund skal du/I betale dette beløb til Syddjurs Kommune i tillæg til købesummen. Beløbet faktureres i forbindelse med opkrævning af købesummen og forfalder til betaling pr. overtagelsesdagen.

Indkøb, institution og fritidstilbud

I området omkring Kappelgårdparken er der flere muligheder indenfor dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Så du kan let få dine børn passet i trygge omgivelser tæt på jeres hjem.

Der er tre vuggestuer og børnehaver, fem skoler (herunder folkeskoler, friskole og privatskole), en ungdomsskole samt Rønde Gymnasium og Handelsgymnasiet i Rønde. Derudover ligger der også en højskole og en efterskole i Rønde. Det giver anledning til at benævne Rønde som et såkaldt ”Campus-område”.

Læs mere om dagtilbud, skole og SFO på syddjurs.dk 

 
Om lokalområdet

Rønde er en handelsby med specialforretninger og gode supermarkeder og restauranter. Bag handelsgaden ligger den smukke bypark med en stor naturplads, hvor familien kan boltre sig.

Rønde ligger ved porten til Nationalpark Mols Bjerge med udsigt til Kalø Vig og Mols Bjerge. Kalø Slotsruin ligger kun 2 km fra Rønde centrum.

Rønde ligger centralt på Djursland med gode busforbindelser til Grenaa, Aarhus, Randers og Ebeltoft.

Rønde ligger 32 km. (30 min.) fra Aarhus C, 36 km. (37 min.) fra Randers og 32 km (30 min.) fra Grenaa.

Aarhus Lufthavn ligger i en afstand af 11 km. (11 min.) fra byen, og det gør, at man kan være i København på blot 1,15 time. Eller komme hurtigt på ferie til Europa.

 
fakta

Sådan køber du

Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.  

fakta

Jura, når du vil bygge i Syddjurs

Her får du et overblik over det væsentligste, du skal vide, når du vil bygge hus i Syddjurs og gerne vil have styr på det med småt.

fakta

Hvad er med i prisen?

Find ud af, hvad der er med i prisen, og hvad der ikke er. 

 

Få besked, når der
kommer nye byggegrunde

Giv os din e-mailadresse, så holder vi dig orienteret, når vi har nye interessante udstykninger i udbud.