Ryomgård - Entreprenørvejen
Her udbydes et større erhvervsareal, der kan udstykkes og købes efter købers ønske til antal kvadratmeter. Central placering på Djursland i stationsbyen Ryomgård, med Letbanen som nabo samt kort afstand til Aarhus, Randers og Grenaa og motorvejsnettet.
Indhold
Dokumenter om Entreprenørvejen
Syddjurs kommune udbyder her et erhvervsareal på 44.380 m² (heraf vej 508 m²), der kan udstykkes og købes efter købers ønske til antal kvadratmeter.
Attraktivt beliggende, centralt på Djursland og i udkanten af veletableret erhvervsområde i stationsbyen Ryomgård. Her er kun ca. 15 min. til Motortrafikvejen samt ca. 10 min. til Hovedvej 16 mellem Grenaa og Randers. Således kan man være i Aarhus, Randers og Grenaa på ca. 30-45 min. Ligeledes et stenkast fra Letbanen med afgange hver halve time.
Områdets anvendelse
Udstykningen er opdelt i 2 delområder og giver mulighed for følgende:
Delområde I: Industri, større værkstedsvirksomheder, entreprenør- og oplagsvirksomheder, engros handel mfl.
Delområde II: Mindre industri- og værkstedsvirksomhed, håndværk- og lagervirksomhed. I den nordlige del af delområde II, må der ligeledes opføres en beboelseslejlighed, til brug for indehaver, bestyrer eller anden tilknytning til virksomheden.
Lokalplan 40 - Erhvervsområde i Ryomgård er gældende for området.
Arealet der udbydes i Etape 1 (matr.nr. 1mk Ryomgård Hgd., Marie Magdalene, med et areal på 44.380 m², heraf vej 508 m²) er området der ligger til venstre på den vidste illustrationsplan. På et senere tidspunkt, vil også Etape 2 (matr.nr. 1et Ryomgaard Hgd., Marie Magdalene med et areal på 28.262 m², heraf vej 3.378 m²) udbydes, som er området til højre på den vidste illustrationsplan.
Priser
Etape 1 udbydes med en mindstepris (ekskl. moms) på 70 kr./m²
Grundene kan erhverves efter jeres virksomheds ønske til størrelse, dog minimum henholdsvis 2.500 m² i delområde I og 1.500 m² i delområde II. (I delområde II, ligeledes maks 2.500 m²).
Prisen er eksklusive tilslutningsafgifter til kloak, el, vand og varme. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne og afholdes afkøber udover købesummen.
I købstilbuddet skal det anføres, hvor stort et areal der ønskes erhvervet.
Byggepligt og tilbagekøbsret
Køber skal bebygge grunden. Byggeri skal være færdiggjort senest 3 år fra overtagelsesdagen. Hvis dette krav ikke overholdes – eller køber ønsker at videresælge grunden ubebygget – kan kommunen kræve grunden tilbageskødet til salgsprisen. I forbindelse med handlen tinglyses servitut herom.
Ryomgård har cirka 2.500 indbyggere, hvilket gør Ryomgård til en af de større byer i Syddjurs Kommune. Ryomgård er i disse år præget af mange positive tiltag i og omkring byen. Attraktive boligbebyggelser skyder op, ligesom erhvervslivet spirer.
Med sin centrale beliggenhed om Djurslands midtpunkt og landsdelens trafikknudepunkt, har byen en god infrastruktur og et stort og godt opland. Her er kun ca. 15 min. til Motortrafikvejen samt ca. 10 min. til Hovedvej 16 mellem Grenaa og Randers. Således kan man være i Aarhus, Randers og Grenaa på ca. 30-45 min. Derudover er Ryomgård en af letbanebyerne med afgange hver halve time.
Aarhus Lufthavn ligger ligeledes i kort afstand til området og på ca. 1,5 time man kan være i København.
Hvis I drømmer om at placere virksomheden i en kommune, der tager erhvervslivet seriøst, så skal I vælge Syddjurs Kommune.
Syddjurs Kommune etablerede i 2023 Erhvervsenheden, som arbejder tværgående, opsøgende og løsningsorienteret med en bred vifte af opgaver rettet mod etablerede og kommende virksomheder. Indsatsen skal skabe endnu bedre forudsætninger og rammer for vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv og en mere effektiv og værdiskabende opgaveløsning og sagsbehandling. Det er samtidig en målsætning, at flere iværksættere etablerer sig i Syddjurs Kommune.
Erhvervsenheden består af 7 medarbejdere fra forskellige afdelinger i Syddjurs Kommunes administration, både udviklings- og myndighedsopgaver. Alle arbejder de med indsatser, der kredser om erhvervslivets behov på forskellig vis.
Enheden kan kontaktes på erhverv@syddjurs.dk / tlf. 87 53 54 00.
Klar til at købe eller reservere?
Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.
Praktisk information
Her kan du finde praktisk information omkring køb af byggegrunde og byggeri i Syddjurs kommune.