Gå til hovedindhold
Udbud

Ryomgård - P. Vejsgaardsvænget - 5 nye byggegrunde

Frist for udbud: 11-12-2025 På P. Vejsgaardsvænget får du en attraktiv, central beliggenhed tæt ved bymidten med skøn udsigt til rekreativ natur. 5 nye byggegrunde udbydes til salg.

Indhold

    Købsaftale og fortrydelsesblanket

    Syddjurs Kommune udbyder 5 nye byggegrunde på P. Vejsgaardsvænget. Her får du en enestående mulighed for at få fingre i en byggegrund, der har det hele.

    P. Vejsgaardsvænget er et særdeles attraktivt område i Ryomgård. Grundene ligger i kort gåafstand til skole, indkøb, skøn natur, sport, daginstitutioner samt bus og Ryomgård Station, hvorfra letbanen kører. 

    Landskabet omkring P. Vejgaardsvænget er også en del af udstykningens styrker. Her kan du nyde udsigt til rekreativ natur som skovområder og marker.

    I denne udstykning må du bygge i op til 2 etager i op til 7,5 meters højde.

    Du må også frit vælge, hvilket materiale huset skal være i, så længe det lever op til kravet om god kvalitet.

    Udstykningen er omfattet af lokalplan 310, der findes under dokumenter på denne side. 

    Der bliver byggepligt på grundene, og der er tinglyst deklaration om byggepligt og tilbageskødningspligt.

    Grundene er under udstykning og køber accepterer, at tinglyses skøde med frist til matrikulær berigtigelse. 

    De oplyste priser er mindstepriser. 

    Tilslutningsafgifter

    Prisen er eksklusiv tilslutningsafgifter til kloak, vand, varme og el, som betales af køber ud over købesummen. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne. Syddjurs Kommune har betalt tilslutningsbidrag til el, vand og kloak med i alt kr. 136.634,25 inkl. moms. Beløbet opkræves særskilt ud over købesummen. Køber skal endvidere betale kr. 20.000 inkl. moms direkte til Ryomgård Fjernvarmeværk i tilslutningsbidrag for fjernvarme (beløbet er oplyst i 2025-takst og reguleres løbende). 

    Læs mere om oplysninger om gældende takst her (ryomvarme.dk). 

     

    I området omkring P. Vejgaardsvænget er der flere muligheder indenfor dagplejere, vuggestuer og børnehaver. Så du kan let få dine børn passet i trygge omgivelser tæt på jeres hjem. Kvarteret er generelt kendetegnet som meget børnevenligt.

    Nær udstykningerne ligger Marienhoffskolen, som børnene kan gå og cykle til. Skolen har klassetrin til og med 9. klasse samt en god og velfungerende SFO.

    Læs mere om dagtilbud, skole og SFO på syddjurs.dk 

    Byens placering er i sig selv noget helt særligt; lige midt på Djursland, dejlig ugeneret, men stadig tæt på skole, fitness, idrætsliv, skov og natur.

    Ryomgård har cirka 2.500 indbyggere og byder på et rigt forenings- og kulturliv og har samtidig flere større butikker.

    Ryomgård ligger 40 km. (45 min.) fra Aarhus C, 35 km. (40 min.) fra Randers og 30 km (30 min.) fra Grenaa.

    Derudover er Ryomgård en af letbanebyerne med afgange hver halve time.

    Aarhus Lufthavn ligger i en afstand af 15 km. (17 min.) fra byen, som betyder, at man kan være i København på blot 1,5 time. Eller komme hurtigt på ferie til Europa.