Thorsager - Mjølnervænget 2. etape
I udbud med budfrist 25.11.2026 På Mjølnervænget bor du i naturskønne omgivelser tæt på enge, bække og skov. Du bliver samtidig en del af et rigt foreningsliv med mange fritidstilbud.
Indhold
Dokumenter om Mjølnervænget
-
Betingelser For Salg Af Parcelhusgrunde Hvedevangen, 2. etape
0,29 MB
pdf
-
Geotekniske Prøveboringer
42,01 MB
pdf
-
Deklaration Om Alment Kloakanlæg Tinglyst 19.02.2015
0,14 MB
pdf
-
Servitut Tinglyst 27.06.2023 El Ledninger Og Tekniske Anlæg
1,55 MB
pdf
-
Deklaration Om Regnvandsbassin Og Alment Teknisk Anlæg Tinglyst 24.10.2023
0,47 MB
pdf
-
Deklaration om byggepligt og tilbageskødning
0,01 MB
pdf
-
Koordinerende Ledningsplan
2,22 MB
pdf
-
Måleblad
0,71 MB
pdf
-
Tinglysningsrids (002)
0,10 MB
pdf
-
Lokalplan 432
4,84 MB
pdf
Udstykningen på Mjølnervænget ligger tæt på Hvedevangen, Rughaven og Kløvervangen, der er et etableret villakvarter.
Området er naturskønt og tæt på Aarhus, så du får med andre ord det bedste af to verdener, idet du er tæt på den flotte natur og har mulighed for at blive transporteret hurtigt til bylivet. Der er et fantastisk sammenhold blandt byens beboere, og man kan have et aktivt fritidsliv med sport, spejderliv, mange fælles friluftsarrangementer eller hvad med en mountainbiketur i Mols Bjerge?
Børnene kan cykle til Thorsager Skole og Børnehus, der ligger tæt på udstykningen, med mulighed for skolegang og SFO for børn til og med 6. klasse. Thorsager Skole og Børnehus driver også børnehave og vuggestue, hvor der er mulighed for pasning af mindre børn, og i området er der flere dagplejere.
Der er dagligvarebutik i Thorsager og i nabobyen Rønde, der ligger ca. 6 km væk, er der mulighed for indkøb i mange specialforretninger.
Her er også rigtig god infrastruktur med kort afstand til motorvejsnettet og Letbanen har standsested i Thorsager med afgang hver halve time mod Aarhus og Grenå.
Udstykningen er omfattet af lokalplan 432 ”Boligområde ved Rughaven og Hvedevangen i Thorsager”. Lokalplanen bestemmer blandt andet, at tagvand skal nedsives på egen grund. Du kan finde nærmere informationer herom under fanebladet "Dokumenter om Mjølnervænget" på denne hjemmeside.
Der er tinglyst deklaration om regnvandsbassin og alment teknisk anlæg på nogle af grundene. Det fremgår af bilaget "Rids, der viser de 5 grunde, hvor deklarationen af 24.10.2023 er tinglyst", som du finder på denne hjemmeside under overskriften "Dokumenter om Mjølnervænget", hvilke grunde, der er omfattet af deklarationen.
Der er tinglyses servitut om byggepligt på grundene i udstykningen. Du finder udskrift af servitutteksten under overskriften "Dokumenter om Mjølnervænget 2. etape" på denne side.
Spørgsmål vedrørende byggeri på grundene stilles til byggeri@syddjurs.dk
De oplyste priser er mindstepriser.
Tilslutningafgifter
Alle priser er eksklusiv tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og varme. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne. Syddjurs Kommune har betalt 117.830 kr. inkl. moms pr. grund i tilslutningsbidrag, som skal betales ud over købesummen.
Budrunde
I første omgang sælges grundene i en 4 ugers budrunde. Der kan tages udgangspunkt i priserne, som er angivet på kortet. Efter endt budrunde kommer de evt. resterende grunde til salg med de anførte priser som mindstepriser.
Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse nr. nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme samt vejledning hertil. Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Syddjurs Kommune er ikke forpligtet til at sælge grundene til de udbudte priser, man kan bortse fra dit bud. Du må som tilbudsgiver gerne afgive et højere købstilbud end den nævnte pris.
Budfristen er onsdag den 25.11.2026 kl. 12.00
Nær udstykningerne på Mjølnervænget ligger Thorsager Skole og Børnehus på Kløvervangen, som børnene kan gå og cykle til via bilfri stier. Her er der pasnings- og undervisningstilbud for børn fra 0-12 år. Skolen går til og med 6. klasse.
Børn i Thorsager vokser op i trygge og overskuelige rammer, som en del af et bredt børnefællesskab, hvor der er mulighed for fleksible overgange og en tæt voksenkontakt, som sikrer en rød tråd i barnets liv.
Thorsager ligger i centrum af et meget varieret naturområde. På skolestien kan du nyde ture til fods eller på cykel i den flotte natur.
Her er fred, natur, skov, vand, lys og ren luft samtidig med, at Thorsager by tilbyder et rigt forenings- og kulturliv.
Thorsager indbyder til et væld af aktiviteter med sine mange fritidstilbud. Byen har sin egen cykelklub, idrætsforeningen TRIF, spejderklub, karateklub og idrætshal.
Thorsager ligger 33 km. (30 min.) fra Aarhus C, 34 km. (35 min.) fra Randers og 32 km (31 min.) fra Grenaa.
Aarhus Lufthavn ligger i en afstand af 16 km. (17 min.) fra byen, og det gør, at man kan være i København på blot 1,5 time. Eller komme hurtigt på ferie til Europa.
Klar til at købe eller reservere?
Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.
Praktisk information
Her kan du finde information omkring køb af byggegrunde og byggeri i Syddjurs kommune, herunder jura, klimavenligt byggeri og info om købsprocessen.