Knebel - Energivej - Matr. nr. 1bo
Budfrist - 19. maj kl. 12.00 - Skal du placere din virksomhed i et lokalsamfund hvor livskvaliteten er helt i top?
Indhold
Dokumenter om Energivej
-
Betingelser For Salg Af Erhvervsgrunde Energivej 16.03.2026
0,13 MB
pdf
-
Lokalplan 108
11,27 MB
pdf
-
Kort Med 5 M Planetælte Mod Syd
3,01 MB
pdf
-
Tingbog 08.04.2026
0,07 MB
pdf
-
Servitut 10.04.1981
0,33 MB
pdf
-
Servitut 04.09.1989
2,35 MB
pdf
-
Servitut 10.08.2009
3,38 MB
pdf
-
Servitut 19.02.2015
0,17 MB
pdf
-
Servitut 13.06.2017
0,09 MB
pdf
-
Servitut 09.11.2020
0,06 MB
pdf
-
Servitut 29.04.2022
0,08 MB
pdf
-
Servitut 12.06.2025
0,06 MB
pdf
Knebel, hovedstaden på Mols, ligger midt i Syddjurs Kommune – et område, der kombinerer storslået natur, et aktivt lokalsamfund og stærke lokale erhvervsnetværk. Mols og Knebel er kendetegnet ved høj livskvalitet, nærheden til Mols Bjerge Nationalpark og en stor lokal opbakning.
Det nuværende erhvervsliv spænder bredt og inkluderer både håndværksvirksomheder, servicefag, kreative erhverv, iværksættere og mindre produktionsvirksomheder.
Området og anvendelse
Grunden er velegnet til både produktion, lager, servicevirksomhed, håndværk, liberalt erhverv eller mindre erhvervsenheder. Området er omfattet af lokalplan 108.
Området ligger blot 15 minutter fra Rønde og Motortrafikvejen, der fører mod Aarhus og Grenaa samt E45.
Mindstepris
Matr.nr. 1bo udbydes til 52 kr. ekskl. moms pr. m² som mindstepris, og kan opdeles efter købers behov, dog min. 1.500 m² og maksimum 3.000 m². Det er muligt at søge om dispensation til at opdele i et større areal end 3.000 m².
Budrunde
I første omgang udbydes ejendommen i en 4 ugers budrunde. Udbuddet sker i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 ”Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme” med tilhørende vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021. Der kan tages udgangspunkt i den oplyste udbudspris. Såfremt arealet ikke afhændes i budrunden, kommer arealet til salg med den anførte pris som mindstepris.
I købstilbuddet skal det anføres, hvor stort et areal der ønskes erhvervet.
Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Syddjurs Kommune er ikke forpligtet til at sælge erhvervsgrundene til den udbudte pris, man kan se bort fra dit bud. Du må som tilbudsgiver gerne afgive bud med et højere beløb end de nævnte priser.
Arealet kan tidligst overtages 1. november 2026
Budfristen er d. 19. maj 2026 kl.12.00
Tilslutningsafgifter
Prisen er ekskl. tilslutningsafgifter og eventuelle udstykningsomkostninger, som køber skal betale ud over købesummen. Tilslutningsafgifter fastsættes af forsyningsvirksomhederne og opkræves særskilt, udover købesummen.
Tilslutningsafgift til spildevand udgør 66.771,70 kr. + moms (2026) pr. 800 m² grund der erhverves.
Køber skal endvidere afholde omkostninger til etablering af individuel varmeforsyning.
Byggepligt og tilbagekøbsret
Køber skal bebygge grunden. Byggeri skal være færdiggjort senest 3 år fra overtagelsesdagen. Hvis dette krav ikke overholdes – eller køber ønsker at videresælge grunden ubebygget – kan kommunen kræve grunden tilbageskødet til salgsprisen. Sælger foranlediger servitut herom tinglyst.
Spørgsmål vedrørende byggeri på grundene stilles til byggeri@syddjurs.dk.
Knebel er en lille by på Djursland med ca. 700 indbyggere, smukt beliggende ved Knebel Vig på den vestlige side af Mols. Knebel har et yderst aktivt lokalsamfund, god skole og børnehave med vuggestue. Tilmed rummer byen det nyopførte Molsværket (byens nye samlingssted)
Blot 15 minutter fra Rønde og Motortrafikvejen, der fører mod Aarhus og Grenaa samt E45.
Hvis I drømmer om at placere virksomheden i en kommune, der tager erhvervslivet seriøst, så skal I vælge Syddjurs Kommune.
Syddjurs Kommune etablerede i 2023 Erhvervsenheden, som arbejder tværgående, opsøgende og løsningsorienteret med en bred vifte af opgaver rettet mod etablerede og kommende virksomheder. Indsatsen skal skabe endnu bedre forudsætninger og rammer for vækst og udvikling i det lokale erhvervsliv og en mere effektiv og værdiskabende opgaveløsning og sagsbehandling. Det er samtidig en målsætning, at flere iværksættere etablerer sig i Syddjurs Kommune.
Erhvervsenheden består af 7 medarbejdere fra forskellige afdelinger i Syddjurs Kommunes administration, både udviklings- og myndighedsopgaver. Alle arbejder de med indsatser, der kredser om erhvervslivets behov på forskellig vis.
Enheden kan kontaktes på erhverv@syddjurs.dk / tlf. 87 53 54 00.
Klar til at købe eller reservere?
Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.
Praktisk information
Her kan du finde praktisk information omkring køb af byggegrunde og byggeri i Syddjurs kommune.