Nimtofte

Sønderskovbakken

Udstykninger, der i øjeblikket er i udbud:
Nedenstående grunde er til salg  
Vær opmærksom på udbudsregler og vilkår
Jura: Når du vil bygge i Syddjurs
 
Klik for at bruge kortet
 
Fakta

Om udstykningen

Du har nu en unik mulighed for at blive ejer af en billig byggegrund i naturskønne omgivelser, for Syddjurs Kommune udbyder nu 8 nye byggegrunde i udstykningen på Sønderskovbakken i Nimtofte. 

Fakta

Indkøb, institutioner og fritidstilbud

I området omkring Sønderskovbakken er der flere dagplejere, og i Børnehaven Solbærkrogen kan du få dine børn passet i trygge omgivelser tæt på jeres hjem. Nær udstykningerne ligger friskolen Midtdjurs Friskole, som børnene kan gå og cykle til. 

Der er større supermarkeder i Ryomgård og Kolind, der begge ligger ca. 6 km fra Nimtofte. 

Fakta

Om lokalområdet

Nimtofte byder på turistattraktioner, der naturligvis også er attraktive for de lokale borgere, i form af Djurs Sommerland og Lübker Golf & Spa Resort med golfbaner, der er kåret som landets bedste.

 
Klik for at bruge kortet
 

Klar til at købe eller reservere?

Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.  

Kontakt os

Christina Birkved
Christina Birkved
Juridisk chefkonsulent
Tlf. 8753 6456
Skriv til os
 
Om udstykningen

Syddjurs Kommune udbyder nu 8 nye naturskønt beliggende byggegrunde i udstykningen på Sønderskovbakken i Nimtofte. Grundene ligger i første etape af udstykningen. Grundstørrelserne er mellem 859 og 1.198 m2. De oplyste priser er mindstepriser. 

Grundene er omfattet af lokalplan 100 for boligområdet Sønderskovbakken II i Nimtofte, som du finder under dokumenter på denne side.

Der må opføres og indrettes én bolig på hver parcel. Nogle af grundene (76, 78, 80, 82 og 84) ligger i lokalplanens delområde I og andre (114, 116 og 118) ligger i delområde II. Bebyggelsesprocenten er 25 i begge områder. Bebyggelse af grundene i delområde I skal placeres i de byggefelter, der fremgår af lokalplanen og her må der bygges i op til 8 meters højde. I delområde II er der ikke fastlagt byggefelter i lokalplanen, men her må der maskimalt bygges i 5,5 meters højde.

Grundene er endnu ikke særskilt matrikuleret og køber accepterer, at der tinglyses skøde med frist til matrikulær berigtigelse.

Der er tinglyst deklaration om byggepligt, tilbageskødningspligt og betingelser for videresalg, hvorefter køber har pligt til at påbegynde bebyggelse af grunden senest to år efter overtagelsesdagen og afslutte byggeriet senest tre år efter overtagelsesdagen.

Spørgsmål vedrørende byggeri på grunden stilles til byggeri@syddjurs.dk.

Tilslutningsafgifter

Alle priser er eksklusiv tilslutningsbidrag til kloak, el, vand og varme. Størrelsen af disse afgifter fastsættes af forsyningsselskaberne. Syddjurs Kommune har betalt 167.943,11 kr. inkl. moms pr. grund i tilslutningsbidrag, som skal betales ud over købesummen. 

 

Foto af naturen på Djursland, som du kan cykle eller køre til fra Sønderskovbakken

Indkøb, institution og fritidstilbud

I området omkring Sønderskovbakken er der flere dagplejere, og i Børnehaven Solbærkrogen kan du få dine børn passet i trygge omgivelser tæt på jeres hjem.

Nær udstykningerne ligger friskolen Midtdjurs Friskole,  som børnene kan gå og cykle til. Friskolen har klassetrin til og med 9. klasse samt en god og velfungerende SFO. I nabobyerne Kolind og Ryomgård, der begge ligger ca. 6 km fra Nimtofte er der velfungerende folkeskoler. 

Læs mere om dagtilbud, skole og SFO på Syddjurs.dk.

Der er gode muligheder for indkøb i større supermarkeder i Ryomgård og Kolind, der begge ligger ca. 6 km fra Nimtofte. 

 
Om lokalområdet

Nimtofte byder på turistattraktioner, der naturligvis også er attraktive for de lokale borgere, i form af Djurs Sommerland og Lübker Golf & Spa Resort med golfbaner, der er kåret som landets bedste. Du kan læse mere om udviklingen af helårsturisme i området på følgende link: Hjertet af Djursland - Ny udviklingsplan er en vision for bæredygtig helårsturisme - Syddjurs Kommune

Lokale borgere i Nimtofte udtaler, at det er en by, hvor man hurtigt falder til, for der er et stort lokalt engagement, et stærkt foreningsliv, der blandet andet giver gode muligheder for at dyrke idræt, og byen har sin egen historie. 

Byens samlingssted er Nimtofte Kulturhus "Det Gamle Mejeri", der danner rammen for et væld af aktiviteter.

En særlig kvalitet for Nimtofte er den smukke grønne natur med Nimtofte Å, der snor sig om byens udkant. Her er fred, natur, skov, vand, lys og ren luft. Der er også kort afstand til Fjellerup Strand, der kun ligger ca. 12 km fra Nimtofte. 

Nimtofte ligger 46 km. (45 min.) fra Aarhus C, 38 km. (40 min.) fra Randers og 21 km (22 min.) fra Grenaa.

Aarhus Lufthavn ligger i en afstand af 14 km. (23 min.) fra byen, og det gør, at man kan være i København på blot 1,5 time eller komme hurtigt på ferie til Europa.

 

 

 

 

 
 
fakta

Sådan køber du

Du har fundet den perfekte grund, og du er egentlig klar til at købe. Her forklarer vi, hvad du nu skal gøre.  

fakta

Jura, når du vil bygge i Syddjurs

Her får du et overblik over det væsentligste, du skal vide, når du vil bygge hus i Syddjurs og gerne vil have styr på det med småt.

fakta

Hvad er med i prisen?

Find ud af, hvad der er med i prisen, og hvad der ikke er. 

 

Få besked, når der
kommer nye byggegrunde

Giv os din e-mailadresse, så holder vi dig orienteret, når vi har nye interessante udstykninger i udbud.